Skanderborg Rytmiske Kor er for dig, der har lyst til at synge rytmisk musik og være en del af et stort korfællesskab.

Vi synger et bredt repertoire af rytmisk musik – og der er plads til både dig, der har sunget i kor før, og dig, der gerne vil prøve korsang for første gang. Vi øver hver onsdag kl. 19.00–21.15 på Skanderborg Gymnasium.

Vi optager nye medlemmer to gange om året ved sæsonstart i januar og august. Her er der som udgangspunkt plads i de fleste stemmegrupper, og vi optager nye sangere, indtil pladserne er fyldt – dog senest efter sæsonens tredje øveaften.

Har du lyst til at være med?
Hold øje med vores hjemmeside og sociale medier. Her annoncerer vi næste sæsonstart og fortæller, hvordan du kommer med.